tirsdag den 27. juni 2017

Jeg har tabt 11 kg


Siden starten af januar, der har jeg tabt mig 11 kg.
Jeg var ved lægen midt i marts, hvor jeg blev vejet, og jeg troede faktisk, at jeg havde taget på. Men da jeg så, at jeg havde tabt mig 5 kg, så var jeg ved at falde om af bare begejstring.
Det er første gang i lang tid, at jeg er gået glad ud fra lægen.

14 dage efter var jeg deroppe igen for at få svar på nogen blodprøver. Og der havde jeg tabt mig 1 kg. Og så har jeg tabt mig ydeligere 5 kg fra sidst i marts og til for et par uger siden. Men vægttabet er begyndt at stå lidt stille, men det er ofte i starten, at man taber sig hurtigt. Men nu har jeg så heller ikke spist så sundt i en periode, så er nok også derfor.

Men er mega stolt over, at jeg har tabt 11 kg. Jeg har i rigtig mange år gerne ville tabe mig, og jeg har prøvet flere gange, men har altid kun tabt mig 2 kg. hvor jeg bagefter røg tilbage til de gamle vaner.

Jeg synes dog ikke, at jeg selv kan se, at jeg har tabt mig. Men min tvillingsøster og hendes mand, de siger, at de kan se, at jeg har tabt mig i hovedet. Og Casper har også sagt, at han kan se det.
Men det kan jeg virkelig ikke selv. Har prøvet at kigge på billeder, og jeg synes ikke, at jeg ser tyndere ud.

Lægen sagde også, at jeg da måtte kunne mærke en forskel, men for at være ærlig, så kan jeg ikke mærke den vilde forskel sådan rent fysisk. Men jeg kan dog se, at mine trusser sidder lidt løsere, og mit ene par bukser, de glider også meget ned.

Men nu handler det bare om at kæmpe videre. Men jeg tænker også over, hvad jeg spiser.
Jeg har selvfølgelig stadigvæk dage, hvor jeg spiser usundt. Og jeg indrømmer, at jeg burde have færre usunde dage, men jeg prøver virkelig at tænke over, hvad jeg spiser.

Så det er mega fedt, at jeg har tabt mig. Og jeg er rigtig stolt af mig selv(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar