tirsdag den 5. februar 2013

Intet kreativt gen her


Idag var vi hjemme og spise ved min oldemor.
Jeg havde taget Fox' jakke med, da jeg skulle have syet noget på den.
Jeg tænkte, at jeg da sagtens kunne klare at sy på en symaskine, da jeg har syet på symaskine i folkeskolen, og jeg havde endda hele 2 symaskine-kørekort.

Min oldemor havde trådet maskinen, så det var bare at gå i gang, men så simpelt var det åbenbart ikke, da jeg konstant lavede fejl. Så var tråden gået ud, så gad den ikke virke osv osv. Og det havde ikke noget med maskinen at gøre.
Jeg kaldte på min oldemor konstant.

Så kom Casper, da min oldemor var ved at lave mad en af gangene, og han fandt ud af problemet, og der havde jeg opgivet at sy på jakken, da jeg kun havde nået 1 stykke ud af 4. Og det meste af det første stykke, havde min oldemor lavet.

Så det endte med, Casper syede resten. Jeg viste ham bare, hvor han skulle sy.
Og det blev syet på få minutter.
Casper havde godt nok sagt, han kunne sy på en symaskine, meeen den troede jeg dog ikke helt på.

Jeg må nok bare indse, at jeg ikke har arvet det kreative gen, som min oldemor og min mor har.
Fordi jeg kan da ihvertfald ikke finde ud af at sy på en symaskine, selvom det lyder simpelt.
Fordi jeg nåede lige at trykke på pedalen en gang, før det gik galt, og sådan forsatte det.
Det er faktisk utroligt, at jeg ikke er kreativ, eftersom min oldemor og mor er det, men har også strikket, hæklet og broderet meget som lille. Men det med strikning, ja det gik ikke for godt, da jeg lavede luftmasker. Så I kan selv gætte, hvordan de karklude kom til at se ud(:
Men min oldemor var håndarbejdslærer, og selvom hun har prøvet at lære mig det med at strikke og undgå luftmasker, ja så var jeg stadigvæk god til at lave dem.

Jakken blev fin, og det er det vigtigste(:

Vi havde det hyggeligt ved min oldemor, og vi fik god mad og god dessert(:

Kram Heidi(:

1 kommentar: