Freja

I må snart være træt af de indlæg omkring mit savn til Freja.
Men det er jeg faktisk ligeglad med. Altså ikke for at være ond, men jeg skriver de indlæg for min egen skyld for at få tingene ud, og så er det bare et plus, at der er nogen, der læser med(:
Og det er ikke for at trække opmærksomhed, fordi igen er jeg ligeglad med, og igen skriver dem for min egen skyld. Bare så I ved det(:

Ja, dette indlæg kommer igen til at handle om Freja.

Fordi jeg ikke græder hver dag mere, fordi jeg ikke taler om dig hver dag mere, fordi jeg ikke er ved din grav hver dag, er ikke ens betydende med, jeg ikke tænker på dig hver dag.
Fordi jeg tænker nemlig på dig hver dag. Hver dag mærker jeg savnet indeni mig.
Hver dag mærker jeg den følelse af magtesløshed, fordi jeg ikke kan få dig tilbage.
Hver dag savner jeg dig og din personlighed.

De 2 sidste måneder har følt som et halvt år. I hele 2 måneder har jeg ikke kunne kysse dig. I hele 2 måneder har jeg ikke kunne kramme dig. I hele 2 måneder har jeg ikke skulle tænke på at fjerne dig fra toilettet af, fordi du stod med hoved dernede i og drak vand.

Dig og din personlighed kan man bare ikke glemme. Fordi du er ubeskrivelig.

I mit hjerte og i mine tanker vil du altid være. Man kan ikke andet end at elske dig, min lille pige<3

Kram din mormor.